Udlej din autocamper eller campingvogn totalforsikret gennem Tryg Forsikring
Fordele ved at udleje din autocamper eller campingvogn forsikret med Tryg Forsikring
Totaldækkende forsikring som dækker dig ved udlejning
De fleste forsikringer dækker ikke udlejning af din autocamper eller campingvogn, derfor har Camptoo og Tryg Forsikring lavet en forsikring, der kan komplimentere din egen bilforsikring, såfremt at du altid kan være dækket under udlejning.
Beskyttelse i tilfælde af svindel
Trygs forsikring erstatter dit køretøj, hvis lejeren f.eks. ikke afleverer køretøjet tilbage. Traditionelle forsikringer dækker ikke dette, da man selv forlader køretøjet og nøglerne.
Spørgsmål og svar
Hvad er kravene for at forsikringen skal gælde?
For dig med autocamper
- Autocamperen er privatejet og registreret til privat persontransport på danske nummerplader
- Autocamperens totalvægt er max 6.000 kg.
- Autocamperens nyværdi ikke overstiger 2.000.000 kr.
- Autocamperens aktuelle kilometerstand, ved udlejers indgåelse af lejeaftalen på Camptoo, ikke overstiger 250.000 km.
- Autocamperen, ved udlejers indgåelse af lejeaftalen på Camptoo, ikke er ældre end 15 år regnet fra første indregistreringsdato. For autocamper ældre end 10 år er der ikke dækning for Tryg vejhjælp til lejer
- Autocamperen i forvejen er ansvarsforsikret efter gældende love samt at kaskoforsikring er tegnet i et offentligt registreret forsikringsselskab
- At udlejer ved kørsel til udlandet udleverer grønt kort, der medbringes af lejer.
- Både lejer og godkendte førere i lejeaftalen er fyldt 23 år
- Både lejer og godkendte førere i lejeaftalen har haft gyldigt kørekort i 3 år og kørekort skal være udstedt i Danmark, Norge eller Sverige
- Både lejer og godkendte førere i lejeaftalen har dansk, norsk eller svensk CPR nummer/id-kort
- Autocampere med en nyværdi på mere end 1.000.000 kr. skal være monteret med et GPS-baseret søge- og genfindingssystem i henhold til Forsikring & Pensions vejledning om sporingssystemer. Installationserklæringen skal gemmes og kunne fremlægges på Trygs forlangende
For dig med campingvogn- og teltvogn
- Camping-/teltvognen er privatejet og registreret til privat kørsel på danske nummerplader
- Camping-/teltvognens totalvægt er max 2.000 kg
- Camping-/teltvognens nyværdi ikke overstiger 800.000 kr.
- Camping-/teltvognen ved udlejers indgåelse af lejeaftalen på Out2Camp, ikke er ældre end 20 år regnet fra første indregistreringsdato
- Camping-/teltvognen er i forvejen kaskoforsikret i et offentligt Dansk registreret forsikringsselskab
- Lejer af camping-/teltvognen er fyldt 23 år
- Lejer og førere af det trækkende køretøj, har haft gyldigt kørekort i 3 år og har kørekort udstedt i Danmark, Norge eller Sverige
- Lejer har dansk, norsk eller svensk CPR nummer/id-kort
Hvor gælder forsikringen?
Forsikringen gælder i Europa samt i de lande uden for Europa, der er tilsluttet ”Grønt kort ordningen”.
Grønt kort
Grønt kort er et internationalt forsikringskort for motorkøretøjer. Det grønne kort er dokumentation for, at der foreligger lovpligtig ansvarsforsikring for ejer/bruger under kørsel i udlandet. Ordningen omfatter samtlige lande, der fremgår af det grønne kort. Læs mere om ”Grønt kort” på www.tryg.dk.
Ved kørsel med campingvogn, skal lejeren tage sit eget grønne kort med under udlejningen.
Hvad omfatter forsikringen?
Autocamper
Kaskoforsikring med lidt ekstra
Forsikringen dækker skade sket i udlejningsperioden på den forsikrede autocamper (inkl. fastmonteret tilbehør og ekstraudstyr) samt tab af vognen ved tyveri, røveri og bortkomst.
Forsikringen dækker udlejerens almindelige private indbo og løst inventar, der hører til, og som normalt befinder sig i autocamperen, når skaden sker ved:
- tyveri begået af lejer.
- hærværk forvoldt af lejer.
- skader, hvor lejer kommer til at ødelægge ting ved uheld.
- færdselsuheld i forbindelse med kørsel, påkørsel, sammenstød eller væltning.
Forsikringen dækker også det motoransvar, føreren af autocamperen kan blive pålagt.
Ferieboligsikring
Hvis autocamperen ikke kan benyttes eller bebos som følge af en dækningsberettiget skade, der er sket i lejeperioden, erstatter vi et beløb pr. dag til leje af anden feriebolig.
Udlejers lejetab
Hvis autocamperen ikke kan genudlejes efter en dækningsberettiget skade, der er sket i lejeperioden, erstatter vi den mistede lejeindtægt med et beløb pr. dag. Det er en betingelse, at den nye aftale også er indgået via Camptoo.
Tryg Vejhjælp
(Gælder kun for autocamper op til 10 år)
Tryg Vejhjælp hjælper dig, hvis autocamperen har en dækningsberettiget skade, mekanisk svigt, driftstop eller punkterer og derfor ikke kan køre videre. Vi dækker assistance på stedet, og transport sker altid til nærmeste værksted.
Har du lejet en autocamper, hjælper Tryg Vejhjælp også med at I kan komme videre, også hvis I ikke kan fortsætte, fordi føreren af autocamperen er blevet syg eller kommet til skade.
Praktiske oplysninger
Fastmonteret tilbehør og ekstraudstyr dækkes med højst 50.000 kr. i udlejningsperioden.
For ansvar- og kaskoskader har udlejer en selvrisiko på 5.000 kr. pr. skade. Sker der både ansvars- og kaskoskade ved den samme begivenhed, beregner vi selvrisiko som for én skade.
Ved bortkomst af autocamperen har udlejer en selvrisiko på 10% af erstatningsbeløbet, dog mindst 20.000 kr. pr. skade.
Indbo dækkes med højst 22.000 kr. i alt i udlejningsperioden og udlejer har en selvrisiko på 1.000 kr. pr. skade.
Campingvogn
Kaskoforsikring med lidt ekstra
Forsikringen dækker skade sket i udlejningsperioden på den forsikrede camping- eller teltvogn (inkl. fastmonteret tilbehør og ekstraudstyr) samt tab af vognen ved tyveri, røveri og bortkomst.
Forsikringen dækker udlejerens almindelige private indbo og løst inventar, der hører til, og som normalt befinder sig i vognen, når skaden sker ved:
- tyveri begået af lejer.
- hærværk forvoldt af lejer.
- skader, hvor lejer kommer til at ødelægge ting ved uheld.
- færdselsuheld i forbindelse med påkørsel, sammenstød eller væltning.
Ferieboligsikring
Hvis camping- eller teltvognen ikke kan benyttes eller bebos som følge af en dækningsberettiget skade, der er sket i lejeperioden, erstatter vi et beløb pr. dag til leje af anden feriebolig.
Udlejers lejetab
Hvis camping- eller teltvognen ikke kan genudlejes efter en dækningsberettiget skade, der er sket i lejeperioden, erstatter vi den mistede lejeindtægt med et beløb pr. dag. Det er en betingelse, at den nye aftale også er indgået via Camptoo.
Tryg Vejhjælp
Tryg Vejhjælp hjælper dig, hvis camping- eller teltvognen har en dækningsberettiget skade, mekanisk svigt, driftstop eller punkterer og derfor ikke kan køre videre. Vi dækker assistance på stedet, og transport sker altid til nærmeste værksted.
Praktiske oplysninger
Fastmonteret tilbehør og ekstraudstyr dækkes med højst 50.000 kr. i udlejningsperioden.
For kaskoskader har udlejer en selvrisiko på 5.000 kr. pr. skade.
Ved bortkomst af camping- eller teltvognen har udlejer en selv[1]risiko på 5% af erstatningsbeløbet, dog mindst 10.000 kr. pr. skade.
Indbo dækkes med højst 22.000 kr. i alt i udlejningsperioden, og udlejer har en selvrisiko på 1.000 kr. pr. skade
Returnering af et skadet køretøj ved lejeperiodens ende
Ved returnering af køretøjet, efter lejeperioden, skal lejeren og ejeren sammen gå igennem køretøjets stand, for at sikre at eventuelle nye skader, ikke stemmer overens med gamle skader. De eksisterende skader vil være beskrevet i den udfyldte digitale overdragelsesformular.
Både lejeren og ejeren skal skrive under på overdragelsesformularen, når køretøjet er blevet returneret. Det er vigtigt at eventuelle skader, som er sket i lejeperioden, bliver angivet i denne formular inden underskrivelse.
Hvad sker der efter at jeg har anmeldt en skade?
Ved skade
Når du har været ude for en skade, er det vigtigt, at du får de oplysninger, der skal bruges til behandling af skaden.
Vi skal bruge følgende oplysninger om de involverede; bilernes nummerplade, de involveredes navn, telefonnummer og adresse samt vidners navn, telefonnummer og adresse.
Det er også en god ide at tage billeder af skaden og skadesstedet, som dokumentation for omfanget og forløbet.
Ved bortkomst, tyveri, forsøg på tyveri, røveri eller hærværk er det en betingelse for at få erstatning, at det straks anmeldes til politiet.
Du skal sørge for at få en kvittering og et journalnummer for anmeldelsen.
Du anmelder skaden ved at kontakte Camptoo, som sender dig et link til den digitale skadeanmeldelse. Når du har udfyldt anmeldelsen, sendes den direkte til Tryg
Selvrisiko
Aftalt selvrisiko
For ansvar- og kaskoskader har udlejer en selvrisiko på 5.000 kr.pr. skade.
Sker der både ansvars- og kaskoskade ved den samme begivenhed, beregner vi selvrisiko som for én skade.
For indboskader, har udlejer en selvrisiko på 1.000 kr. pr. skade.
Særlig selvrisiko
Der gælder en særlig selvrisiko under bortkomstdækningen, på 10 % af erstatningsbeløbet, dog mindst 20.000 kr.pr. skade for en autocamper, og 5% af erstatningsbeløbet, dog mindst 10.000 kr.pr. skade for en campingvogn.
Hvad hvis ulykken er ude?
Skulle uheldet være ude, er det vigtigt, at du dokumenterer, hvad der er sket, ved at tage tydelige billeder af skaden, så Tryg har et ordentligt grundlag for sin skadeafvikling.
Hvad gør jeg ved personskade?
Ved personskade skal du altid ringe 112 samt notere din position. Derudover, er det en god idé at bede eventuelle vidner om at blive, indtil politiet ankommer eller selv skrive vidnernes navn, adresse og telefonnummer ned.
Er der sket en skade på køretøjet eller en anden part?
Når du har været ude for en skade, er det vigtigt, at du får de oplysninger, der skal bruges til behandling af skaden.
Tryg skal bruge følgende oplysninger om de involverede: navn, telefonnummer og adresse samt vidners navn, telefonnummer og adresse.
Det er også en god ide at tage billeder af skaden og skadesstedet, som dokumentation for omfanget og forløbet.
Ved bortkomst, tyveri, forsøg på tyveri, røveri eller hærværk er det en betingelse for at få erstatning, at det straks anmeldes til politiet.
Du skal sørge for at få en kvittering og et journalnummer for anmeldelsen fra politiet.
Du anmelder skaden ved at kontakte Camptoo, som sender dig et link til Trygs digitale skadeanmeldelse. Når du har udfyldt anmeldelsen, sendes den direkte til Tryg.
Ved tyveri eller kriminel handling involverende køretøjet
Ved bortkomst, tyveri, forsøg på tyveri, røveri eller hærværk er det en betingelse for at få erstatning, at det straks anmeldes til politiet.
Du skal sørge for at få en kvittering og et journalnummer for anmeldelsen fra politiet.
Har du behov for vejhjælp?
Autocamper
(Bemærk, kun gældende for autocampere op til 10 år)
Tryg Vejhjælp hjælper dig, hvis autocamperen har en dækningsberettiget skade, mekanisk svigt, driftstop eller punkterer og derfor ikke kan køre videre. Vi dækker assistance på stedet, og transport sker altid til nærmeste værksted.
Har du lejet en autocamper, hjælper Tryg Vejhjælp også med at I kan komme videre, også hvis I ikke kan fortsætte, fordi føreren af autocamperen er blevet syg eller kommet til skade
Får du brug for assistance til autocamperen, skal du ringe til Tryg
Vejhjælp på +45 72 24 23 43.
Du skal oplyse policenummer 620 757 1965, samt at autocamperen er lejet gennem Camptoo.
Campingvogn
Tryg Vejhjælp hjælper dig, hvis camping- eller teltvognen har en dækningsberettiget skade, mekanisk svigt, driftstop eller punkterer og derfor ikke kan køre videre. Vi dækker assistance på stedet, og transport sker altid til nærmeste værksted.
Får du brug for assistance til camping- eller teltvognen, skal du ringe til Tryg Vejhjælp på +45 72 24 23 43.
Du skal oplyse policenummer 620 757 1978, samt at camping- eller teltvognen er lejet gennem Camptoo.
Vi er her altid for dig!
Har du spørgsmål til udlejning, så er du mere end velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysningerne til vores kundeservice via ”Kontakt os” længere nede på siden.
Har du spørgsmål om til en konkret skade under behandling, eller andre spørgsmål omkring forsikring? Er der sket en skade imens din autocamper eller campingvogn har været udlejet? Så ring til os på +45 89 88 14 73, så vi kan hjælpe dig videre.
Lav en annonce